Ferie tur til det dejlige vinland Frankrig
uge 31-32-33 (2007)
Vi starter fredag d. 27 juli.
Mødes på Hüttener Berge, som er den første tank efter grænsen. Her efter kører vi ned til Grunberg See eller Wildeshausen på 1 ved Bremen.
Dagen efter fortsætter vi forbi Lee`ge (B) og videre mod Paris. Ca. 30-40 km. før Paris overnatter vi på Camping De Sorel (155). Vi ser om vi bare overnatter her eller bliver en dag mere.
Der efter kører vi rundt om Paris og går mod den meget berømte motorbane Le Mans. Hvis der er noget at se, kigger vi på det og går videre til Angers (76) en camping plads i vinområdet Anjou (Loire regionen, der er kendt for dessertvine).
Efter nogle dage her fortsætter vi mod Cahors og ser på Prins Henriks vinslot. I den lille by hvor prinsens vinslot ligger er der en campingplads direkte ved floden Lot, den er ikke med de mange faciliteter. Dog med et lille spisested og bar. I Caix er der et kooperativ der laver en fremragende vin til billige penge. Igen –vi ser hvor mange dage vi bliver her og fortsætter mod det meget berømte vindistrikt St-Emilion (Hvem vil ikke gerne prøve smage en POMEROL). Her er der rig mulighed for at få nogle af verdens bedste vine. Jeg foreslår vi bliver i 5-7 dage på campingplads Le Pressoir (90) eller Domaine De La Barbanne (91).
På hjemturen går vi over Toulouse og rammer motorvejen Barcelona – Lyon. Jeg foreslår et par badedage ved Bezeers- Montpellier, der er et væld af badebyer og campingpladser, men det kan godt blive bøvlet at få en plads, da vi er inde i den franske industriferie.
Efter et par dage hvor vi forhåbentlig er blevet godt brune fortsætter vi op igennem Rhonedalen, rundt om Lyon til Bourgogne-distriktet hvor vi har været et par gange før. Bourgogne vine er på gode år noget af verdens bedste vin. Vi skal selvfølgelig besøge det berømte hospital i Beaune. Af Campingpladser er der La Grappe `dor (172) og Soures Santenay (173) hvor vi har været før.
Videre på hjem turen kan vi vælge at gå over Alsace eller køre over Nancy-Metz Saarbruchen til St. Goarshausen, med overnatning her – vi har aldrig været der hvor det er sommer.
De (eks..) er fra Camping Cheque 2007 og er ikke på forhånd reserverede. Er de optaget må der findes en anden camp. plads i nærheden.
Turen er på 3500- 4000 km.
Max. 5 vogne
Billeder fra turen:










